Kan for meget amning skade dit barn ?
Kan for meget amning og modermælk skade dit barn ? det er nu blevet spørgsmålet for en gruppe britiske læger idet de mener at amning i op til 6 måneder kan medføre blandt andet jernmangel hos barnet.
I Danmark anbefales det normalt at børn ammes til de er 6 måneder gamle, i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger som følger anbefalingerne fra WHO. WHO har siden 2001 anbefalet, at nyfødte kun skal have modermælk i de første 6 måneder - herefter kan man så gå over til lidt mere fast føde.
Anbefalingen har dog mest været rette mod mødre i den tredie verden, hvor amning med modermælk anbefales på grund af den forebyggende effekt mod infektioner og hvor der ofte ikke er råd til mere speciel ekstramad til børnene.
Der er dog ikke umiddelbart noget som antyder, at det skulle være skadeligt for danske børn at blive ammet med modermælk i mere end 4 måneder.
Amning i op til 6 måneder har en positiv indvirkning på barnets helbred og modemælken indeholder da også nærende stoffer som blandt andet er med til at styrke barnets immunforsvar og med til at bekæmpe infektioner.
Så der er ikke grund til bekymring over de britiske lægers udtalelser, du kan sagtens fortsætte med at amme dit barn i 6 måneder hvis du har lyst til det. Du kan dog sagtens fra barnet er 4 måneder gammelt begynde at introducere mos og lidt mere fast føde for barnet, tag det i små portioner lidt ad gangen så barnet vænner sig til konsistensen og smagen.
Du kan også læse mere om amning i artiklen Amning og om overgangen til fast føde i artiklen Fravænning


