Baby - 12 måneder

Puha, der er allerede gået et helt år, det er godt nok gået hurtigt.

Dit lille barn har udviklet sig helt utroligt gennem det første år, både på det fysiske men også på det mentale plan.

På fysikken er knoglerne og musklerne ved at blive stærkere, balancen har det bedre og det går kun fremad. Kan nu opretholde en oprejst position ved egen hjælp i længere tid ad gangen, de første tegn på at forme et skridt er godt på vej.

Sørg for at der er møbler som den lille kan støtte sig til i sine første forsøg på at gå, fjern lette møbler og ting som vil kunne vælte hvis et barn griber fat i dem.

Ordforrådet er blevet mærkbart større, og kan sige et par ord omend de kan være svære for andre end mor og far at forstå.

Tegn og fagter bliver mere avancerede, og bruges til at indikere hvad man vil eller hvor man vil hen.

Der begynder også at komme flere lyde på, mange lyde og ord efterlignes i det daglige, så det er bare med at hjælpe og opmuntre barnet til at fortsætte med denne udvikling.


Fremskridt

Gråden er nu blevet et meget godt og anvendt værktøj, så at der kan gives udtryk for vrede, arrigskab, angst eller man blot er ked af det og har brug for lidt omsorg.

Har en klar holdning til de ting som foretrækkes frem for andre, at noget legetøj er bedre end noget andet og der bliver i høj grad også givet udtryk for utilfredsheden hvis man ikke får sin vilje.

Begynder så småt at tage kontakt til andre børn, finde ud af hvem er de og om de vil lege. Finder ud af at der er en helt ny verden udenfor mors og fars univers som skal opdages.


Dit barn måler og vejer omkring:


Længde
Vægt
Dreng 68,5 – 83,0 cm
7,0 – 13,5 kg
Pige 66,2 – 82,0 cm
6,2 – 13,0 kg

De angivne vægt- og længdemål er vejledende og skal ikke bruges som præcise mål for dit barns udvikling. De er mere et udtryk for de gennemsnitlige normalmål for et barns udvikling.


Share |
Secured by Siteground Web Hosting