Gravid igen efter abort
Har du oplevet en uønsket abort, er du selvfølgelig bekymret om det kan ske igen ved en ny graviditet.
En abort er karakteriseret ved at man mister fosteret inden det når 20 uger, hvorefter det reelt ville have en chance for at overleve udenfor livmoderen.
Tabet af det ufødte barn medfører en række følelsesmæssige eftervirkninger, idet moderen eller parret ser frem til den kommende familie-forøgelse med glæde og forventning, og nu tages dette pludselig væk uden videre.
Dette giver en følelse af sorg og vrede over at miste dette lille uskyldige barn, for nogle kan graviditeten være resultatet af en lang kamp for at blive gravid, eller være en uventet glædelig graviditet.
Hvis der er andre børn i familien, vil de også føle en form for sorg og det kan være svært at forklare dem hvorfor lillebror eller lillesøster pludselig ikke er i mors mave mere.
Sorgen over tabet af det ufødte barn kan for nogle kvinder udvikle sig til en decideret depression som kan virke så overvældende at det er svært at overskue livet og få hverdagen til at hænge sammen. De vil føle at livet har mistet sin værdi og der ikke er noget værd at leve for og bare synker længere ned det store sorte hul.
Man kan ikke sætte tidsfrister for sorg og det er meget forskelligt fra person til person hvor lang tid der skal bruges på at bearbejde sorgen.
Nogle får hurtigt bearbejdet deres sorg og vil gerne hurtigt igang igen med blive gravide, mens andre skal bruge længere tid og hvor det kan være sværere at overskue at blive gravid igen og risikoen for at miste endnu et barn.
Årsagerne til en abort kan findes som f.eks. rygning, genetisk og kromosom relateret problemer, sygdomme som toxoplasmose(haresyge - se artikel Hvordan undgåes toxoplasmose ?), sukkersyge, infektioner i underlivet, ringe ægkvalitet hvis moderen er over 35 år eller hormonal ubalance.
Det er i alle situationer vigtigt at få snakket med sin læge om årsagerne til en abort, og blive undersøgt hvis du oplever flere ufrivillige aborter.


