Graviditetstests
Hvis du begynder, at mærke symptomer som kan være tegn på graviditet vil det være naturligt at tage en graviditetstest for, at finde ud af om du er gravid eller ej.
Hvordan fungerer en graviditetstest ?
Der findes 2 forskellige typer af graviditetstests, en til urin og en til blod. En urintest kan købes i mange butikker og kan udføres derhjemme, hvorimod en blodtest kun kan udføres af en læge.
En graviditetstest til hjemmebrug fungerer ved, at den måler hvor stor en mængde af stoffet HCG (Human chorinic gonadotrophin) som findes i urinen.
Når et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen, begynder det at producere stoffet HCG. Det er derfor, at det anbefales at man først tager en graviditetstest den første dage efter forventet menstruation, omkring 2 uger efter befrugtning – hvor der er størst sikkerhed for resultatet.
En hjemmeteststav har to linier; den ene er en kontrollinie som altid vil være til stede, den anden linie vil være den linie som viser dig om du er gravid eller ej, når den dyppes i urinen og reagerer på tilstedeværelsen af HCG ved at skifte farve så den bliver synlig, jo kraftigere farve jo større koncentration af HCG.
En blod-graviditetstest hos lægen fungerer ved, at der tages en blodprøve som sendes til et laboratoriun, hvor der måles på tilstedeværelsen af HCG i blodet. Her vil svaret være enten klart JA eller klart NEJ.
Opnå det mest sikre resultat
Når du tager en graviditetstest til hjemmebrug, skal du læse den vedlagte vejledning grundigt.
Du skal overholde den tidsangivelse som står anført i vejledningen, hvis du aflæser testen for tidligt risikerer du, at få et forkert resultat.
En almindelig fejl som mange gør, i forbindelse med hjemmetests, er at vente for længe inden de aflæser resultatet. Dette kan bevirke, at urinen på testen når at tørre ind og giver et misvisende resultat.
Testen skal aflæses indenfor 5 minutter, hvis der går længere tid vil resultatet blive misvisende.
Den bedste tid på dagen at tage en graviditetstest, er om morgenen, og bruge dagens første urin. Denne urin er nemlig mindre “forurenet”, så HCG-koncentrationen vil fremgå tydeligere. Hvis du tager testen i løbet af dagen, så sørg for ikke at drikke for meget – da dette vil påvirke resultatet af testen.
Hvilken test skal jeg vælge ?
De fleste tests er blevet meget fintfølende og kan hurtigt konstatere om du er gravid eller ej, testene findes både som strips eller som stave som dyppes i urinen.
Testen skal tages på den første dag efter, at du skulle have haft din menstruation. På dette tidspunkt vil testen give det bedste resultat, i forhold til hvis du tager testen inden den dag hvor du forventer din menstruation.
Se vores udvalg af graviditetstests på Køb graviditetstests online, her kan du vælge mellem graviditetstests som stave, strips eller i en praktisk digital form.


