Flere gravide bruger alternative behandlingsformer

Et voksende antal vordende mødre vender sig i stigende grad mod de alternative behandlingsformer og er samtidig mere interesseret i at prøve naturpræparater fremfor den traditionelle medicin.

Årsagen skal nok findes i større opmærksomhed på miljøet samt den moderlige trang til at beskytte det lille barn mod diverse kemiske stoffer som findes i den traditionelle medicin, det får flere og flere gravide til at begynde at få øjnene op for alternativ behandling samt at undersøge hvilke muligheder der findes indenfor brug af naturmedicin.

Hvis du er gravid og er på udkig efter alternativ medicin, er det dog en god ide at være mere opmærksom når det gælder naturpræparater og tage et mere kritisk udgangspunkt. På nuværende tidspunkt mangler der konkret videnskabelig erfaring med hvordan mange af naturprodukterne virker, hvilke bivirkninger og risici der kan være i forbindelse med en graviditet samt hvordan de enkelte produkter kan påvirke hinanden, hvis de bruges samtidig.

Det er heller ikke ligemeget hvilke produkter du vælger, nogle af naturprodukterne kan nemlig have en skadelig effekt når de indtages under graviditet.

Mange gravide har stor gavn af alternative behandlingsformer som massage, zoneterapi og akupunktur, som kan være med til at lindre nogle af de gener som følger med en graviditet som f.eks ondt i ryggen, kvalme og forstoppelse.

Det er derfor vigtigt at du tager en snak med din læge eller jordemoder, hvis du overvejer alternative behandlingsformer eller naturmedicin for at få afklaret om det er sikkert for dig at bruge mens du er gravid.

Hvis du ønsker at vide mere om brug af naturmedicin og aromaterapi i forbindelse med graviditet, kan du læse artiklerne Brug af naturmedicin under graviditet eller Aromaterapi og graviditet.


Share |
Secured by Siteground Web Hosting