Passiv rygning kan skade dit foster

Vi ved godt at rygning er skadeligt for helbredet, og bare det at være i nærheden af personer som ryger kan også have en negativ effekt på dit helbred.

Hvis du samtidig er gravid og ofte er sammen med personer som ryger, skal du være opmærksom på at det kan have konsekvenser for dit ufødte barn.

Passiv rygning mens du er gravid, forøger risikoen for et dødfødt barn med hele 23% - hvilket må siges at være temmelig meget, og du forøger samtidig risikoen med 13% for at dit barn fødes med misdannelser eller kronisk helbredsproblemer.

Det er da værd at tænke over at blot en lille smule røg fra en tændt cigaret, rent faktisk kan have så stor indvirkning på dit ufødte barn.

Ofte tænker vi ikke over at der måske er rygere i nærheden når vi tager på cafe eller står og venter på bussen, fordi rygning er blevet et så indgroet element i dagligdagen. Tidligere var det helt almindeligt at der blev røget i S-toget, på restauranter, cafe og steder hvor folk færdes. Heldigvis er der nu ved at blive sat en kraftig stopper for det, rygning er blevet forbudt i togene, mange arbedspladser og spisesteder har indført forbud mod rygning eller forvist rygerne til udendørs-arealerne.

Det kan dog stadig være svært at beskytte sig mod passiv rygning på offentlige arealer, der ryges stadig mens folk venter på toget eller bussen, på gågaden eller ved festlige anledninger.

Du kan dog selv være med til at undgå passiv rygning i din dagligdag mens du er gravid eller for den sags skyld også bagefter.

- Undgå steder hvor der er rygere, eller du risikere at komme i nærheden af personer som ryger

- Er du inviteret til en privat sammenkomst, kan du eventuelt bede værten om at der ikke ryges

- På offentlige steder hvor der ryges, bør du holde dig så langt væk fra rygerne som muligt

- Hvis der er rygere i din omgangskreds, så bed dem om ikke at ryge mens du er sammen med dem


Share |
Secured by Siteground Web Hosting