Vanillekranse

Giver ca. 80 vanillekranse

150 gr stegemargarine
250 gr hvedemel
1/4 tsk. hjortetaksalt
130 gr sukker
1 æg
1 stang vanille
50 gr finthakkede mandler uden skal

Smuldr margarinen i melet, så det ligner revet ost.

Tilsæt herefter sukker, hjortetakslt, vanille, mandler og æg, ælt dejen godt sammen og lad den stå køligt i 1-2 timer.

Kom dejen gennem en kødhakkemaskine med stjerneform.

Stængerne skæres ud i mindre stykker som formes til kranse.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 7 minutter, til de er sprøde.


Share |
Secured by Siteground Web Hosting