Kartoffelfad med porrer

Lækkert kartoffelfad med porrer og ostesauce, dejligt som tilbehør til frikadeller eller en ovnbagt kylling sammen med et godt brød.

Børnene vil elske denne ret og kan selv være med til at tilberede den.

Opskriften rækker til 4 personer

700 gr kartofler
1 stort løg
3 porrer
Mornay Sauce
150 gr revet ost
Stegemargarine
Salt og peber

Skyl kartoflerne og skær dem i skiver, pil løget og snit det fint.

Porrerne skylles, bunden og den tørre top skæres fra, de grønne toppe bevares da de sagtens kan bruges og giver god smag. Skær herefter porrerne i skiver.

Et stort fad smøres med margarine, og kartoffelskiver, løg samt porrer blandes godt sammen og lægges i fadet.

Hæld Mornay Sauce over grøntsagerne, og ryst fadet let så saucen løber ned blandt fyldet.

Drys med salt og peber, derefter fordel den revne ost over grøntsagerne.

Bages i ovnen ved 180 grader i 1 t. og 20 minutter.


Share |
Secured by Siteground Web Hosting